Mauritius

Nogle efterlyste en rejsebeskrivelse af vores tur til Mauritius… denne her ligner.

Mauritius kan anbefales! Hvis vi lige skal klare katederarbejdet først, så ligger Mauritius et godt stykke syd for ækvator, ca. 900 km øst for Madagaskar, den fylder knap en tredjedel af Sjælland, og er dermed nem at overse i Det Indiske Ocean… hvis man flyver lidt for hurtigt.

Vi boede i en beach front lejlighed et stenkast fra havet. Det er altså pænt behageligt at kunne høre havet når man vågner om morgenen, at åbne døren og tage en morgendukkert, før en alt andet end kontinental morgenmad. Stedet var kendetegnet ved et stærkt smilende personale, besjælet med et veludviklet service-gen, et trivielt men velfungerende cuisine, flankeret af (for det meste) anstændige og veltempererede sydafrikanske vine. Den gratis vin de serverede, kan ikke anbefales, så vi fik akkumuleret en fornuftig vinregning før afrejse.

Uvist af hvilken årsag har de valgt at placere lufthavnen i den sydlige del af øen, desuagtet vi havde bestilt hotel i den nordvestlige del, lidt nord for hovedstaden Port Louis. Med denne eksplicitte mangel på samarbejdsvilje havde jeg derfor bestilt afhentning pr. bil ved ankomst. En (bedyrede min rejse-pusher) venlig mand ville stå klar i lufthavnen med et skilt bærende vores navne og befordre os. Nu ved jeg så ikke hvordan det plejer at foregå på de kanter, men det virkede som om halvdelen af øens befolkning havde taget opstilling foran lufthavnen den formiddag, alle med skilte, og alle uden et med vores navne på. Det viste sig senere, at den venlige mand rent faktisk havde været i lufthavnen, iført højt humør og et skilt med de rigtige navne… desværre på et forkert tidspunkt. Det fik han så ikke så meget ud af.

Lettere hidsig og irriteret, Annette dog klædeligt tålmodig og blid, forlod vi lufthavnen, for umiddelbart derefter at blive kontaktet af en mauritianer (formoder jeg), der mente vi have behov for en taxa. Vi benægtede ej dette, og forespurgt om hvor vi skulle hen, skovlede han os ind i en taxa, sagde (på engelsk med creolsk accent), at det ville koste så og så meget og tage ca. en time. Det viste sig at begge dele kom til at passe.

Jeg havde egentlig i udgangspunktet forestillet mig en ”dase-ferie”: bade, snorkle, læse, spise godt og ikke meget andet (nå ja, et par øller var da også med i grovplanlægningen). Jeg havde dog lavet en form for gardering, og undersøgt hvad man i givet fald kunne opsøge af seværdigheder, hvis daseriet gjorde os for brune og lækre. Skulle det komme dertil, havde vi snakket om at leje en bil, og tøffe rundt på egen hånd og opsøge det gjorte hjemmearbejde. Den del kom vi dog forholdsvis hurtigt fra, faktisk allerede på taxaturen fra lufthavn til hotel. Det viste sig, at langt de fleste mauritianere, mod bedre vidende, valgte at køre i venstre side af vejen, og at alle med stor nidkærhed erstattede bremsepedalen med hornet. Den kørestil mente vi passede ret dårligt til nogen fra Hadsund.

Da daseriet så var overstået (brun- og lækkerhedsfaktor her upåtalt), fik vi fingre i Philippe, som vi hyrede til vores udflugter. Hvis man på nogen måde kan forestille sig Flemming Møldrup (fra ”Kender du typen?”) i mørk udgave, med samme stemmeklang som Morgan Freeman, så er det ham! Vi fortalte hvad vi gerne ville se, og aftalte en pris for arrangementet. Philippe fragtede os, fortalte os, forklarede os og ventede på os, ophøjet tålmodig og overbærende. Philippe var hindu, og fik derfor undervejs på en af udflugterne da også lige sneget et enkelt hindu-tempel, en sø med helligt vand og to stk. 20 meter høje gudestatuer med ind i programmet.

Vi nåede at se væsentlige dele af Black River National Park, museet Curious Corner (særdeles spøjst), lidt grov-shopperi i Grand Bay, en større by nord for hvor vi boede, et besøg i Port Louis (inkluderende et par museer, en flot havnefront og vesteuropæisk frokost), og en smuk botanisk have. Der er meget mere at se på øen, men det var det vi kunne svinge os op til.

”At rejse er at leve” sagde ham Andersen. Hvis det betyder, at rejse langt så også er at leve langt, tjaa… så fik vi da noget ind på kontoen på den her tur :-)