Pæne bukser

Havde en hændelse på vejen hjem fra min mor (Den Gamle Ged kaldet) i søndags, som efterfølgende har trængt sig på sporadisk.

Vi tog færgen Lolland-Langeland, og da vi var kommet ombord gik vi ud på dækket, godt vejr var det jo.
Vi bestemte os for at få lidt at drikke, og som den velopdragne mand jeg er (tak mor), tilbød jeg at hente dette. På vej ind igen, sidder der så en oksehudsbeklædt ungersvend på en bænk, og idet jeg går forbi siger han: "Pæne bukser du har på der".

Det kom så liiiige en anelse bag på mig, det er jo ikke hver dag tilfældige personer strør om sig med komplimenter, uopfordret i det mindste. Og bevares, bukserne af italiensk design med diskrete sildebensstriber, var da nydelige, men næppe af et opsigtsvækkende design der får forbipasserende til at stoppe op, endsige forårsage tumult, kaos eller muntre tilråb. Normalt.

Befippet som jeg jo så blev, var min første indskydelse at kvittere for venligheden, så det gjorde jeg med: "Tak i lige måde". Det var jo så bare ikke helt rigtigt, hans motorcykellæderbukser var ikke pæne, slidte som de var, og de var godt plastret til med alle afarter af flyvende (næppe længere) insekter. Men pyt, man kan godt give igen af samme mønt… så længe det er venlige penge.

Før jeg helt fik tag i mig selv, hørte jeg min mund spørge, hvilken motorcykel han kørte på. Egentlig var jeg ikke specielt interesseret heri, men sagde at det var da også en dejlig cykel, desuagtet jeg aldrig har kørt på sådan en, og ej heller har planer om det. Vi udvekslede endnu et par fraser, jovialt smilende, solen skinnede jo venligt på os begge.

Efterfølgende har jeg så gået og spurgt mig selv: hvad fik en vildt fremmed mand til at komplimentere en vildt fremmed mands benklæder?
Og så slår det mig, at det jo også er mærkeligt bestandigt at lede efter motiver, blot fordi andre mennesker er… flinke! Han var højst sandsynligt en voldsomt sympatisk mand (tydeligvis), der blot ville være venlig og imødekommende. Og ham kunne jeg godt lide, selvom jeg ikke kendte ham!

Moralen må vel så være: sig noget pænt til andre, også selvom I ikke kender hinanden, det virker faktisk. Og havde det ikke været solskin på den overfart, så havde det alligevel…